Er du typen, der altid får idéer til den næste video? Ved du, hvad der får folk til at stoppe op på sociale medier, og motiveres du af at skabe content, der både engagerer og skaber resultater?
Hos KOMPOSITlageret søger vi en Content Creator, der kan udvikle idéer, producere videoindhold og være med til at løfte vores organiske indhold og digitale annoncer. Du får stor frihed til at teste nye formater, eksperimentere med AI og skabe content, der performer – både organisk og i annoncer, som kan skaleres på Meta og TikTok.
Dine primære opgaver
- Udvikle idéer til videoindhold, annoncer og kampagner.
- Planlægge og vedligeholde en contentplan.
- Producere videoindhold fra idé til færdigt materiale.
- Optage video og instruere kollegaer foran kameraet.
- Redigere video med fokus på stærke hooks, undertekster, grafik og et professionelt udtryk.
- Producere grafik og andet visuelt materiale til annoncer og sociale medier.
- Tage produkt-, miljø- og stemningsbilleder til webshop, hjemmeside og e-mailmarketing.
- Publicere indhold på vores sociale medier.
- Følge performance på annoncer og bruge data til at udvikle endnu bedre content.
- Eksperimentere med AI-værktøjer og nye formater, hvor det skaber værdi.
- Sikre en rød tråd i vores visuelle identitet på tværs af alle platforme.
- Samarbejde tæt med resten af teamet om idéudvikling og produktion.
Vi søger dig, der
- Har erfaring med at producere videoindhold til sociale medier – gerne både organisk content og annoncer.
- Kan filme, redigere og levere indhold i høj kvalitet.
- Har erfaring med CapCut eller lignende videoredigeringsprogrammer samt Canva.
- Har et godt øje for lys, lyd, komposition og detaljer.
- Har erfaring med eller interesse for at arbejde med et professionelt kamera. Vi bruger et Canon R6.
- Forstår, hvad der skaber opmærksomhed og engagement på sociale medier.
- Har forståelse for, at godt content ikke kun handler om kreativitet, men også om at skabe resultater. Du er nysgerrig på performance og bruger data til at udvikle endnu bedre content.
- Er kreativ, idérig og kommer selv med nye vinkler og koncepter.
- Er nysgerrig på AI og nye værktøjer.
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives i et miljø med højt tempo.
Vi tilbyder
- Stor frihed til at præge vores content og visuelle udtryk.
- Mulighed for at teste idéer og eksperimentere med nye formater.
- En hverdag, hvor der er kort vej fra idé til handling.
- Et passioneret team med fokus på kvalitet, udvikling og skandinavisk design.
- Gode muligheder for faglig udvikling.
- 28 kolleger fordelt på lager og kontor.
- Frokostordning.
- Nyistandsatte kontorfaciliteter.
- Sygeforsikring.
- Løn efter kvalifikationer.
Vi holder til i Viby J tæt på E45 med letbane- og busstoppested inden for gåafstand.
Hvem er vi?
Hos KOMPOSITlageret tilbyder vi et bredt sortiment af komposithegn, låger, skraldespandsskjulere og montage. Derudover er vi forhandler af Silent Wood akustikpaneler.
Vi er en virksomhed i vækst med høje ambitioner, hvor stærkt content spiller en central rolle i vores fortsatte udvikling.
Sådan søger du
Lyder det som et job for dig? Så send os din ansøgning, dit CV og meget gerne 3-5 eksempler på videoer eller annoncer, du selv har produceret.
Fortæl også kort, hvilken rolle du har haft i produktionen – f.eks. idéudvikling, optagelse, redigering eller konceptudvikling.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
